Turbeskrivelser

Vi tager på mange forskellige ture i årets løb, men der er også en del traditioner ved nogle af turene, så som Juleturen og fastelavnsturen, vi vil forsøge at beskrive nogle af turene her på siden. 

Juletur
Turen finder typisk sted slut november, start december. Den varer en weekend med sjov og spas. Den sidste dag inviteres familien til det enkelte barn til en hyggelig dag med julegodt og julebanko. Her bliver også gerne udleveret års-stjerner. 

Fastelavnstur
Turen finder typisk sted i februar lige omkring fastelavn. Den varer 1-2 overnatninger i en weekend. Her får vi slået katten af tønden og vi hygger maks i vinterkulden. 

Pandekagefest
Dette er dog hverken en weekend eller en tur. Men det er vores sommerafslutning. Denne aften vil være på en almindelig spejderaften som den sidste inden sommeren. Her samles vi om grillene med eget medbragt mad. Senere på aftenen er der aktiviteter fra lederne og vi afslutter aftenen med pandekager over bål.