Nyheder‎ > ‎

Loppemarked 2015

indsendt 8. feb. 2015 13.07 af Finn Strandby

Kære alle forældre.


Loppemarkedet er en af de store årlige begivenheder i Sct. Knuds Gruppe. Der er brug for mange hjælpere for at få det hele til at fungere. Heldigvis er der hvert år folk, der har lyst til at hjælpe, og det er rigtig dejligt. Alle Jer der har været med før, ved hvordan, vi ”plejer” at gøre, men hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske føles lidt uoverskueligt at finde rundt i det hele.


Loppemarkedet er vel besøgt og en god indtægtkilde for Sct. Knuds Gruppe. De senere år har indtægten svaret til ca kr 1000 pr. spejder. Dette har betydet, at


  • Der har været penge til at renovere spejderhytten.  Det nyeste projekt er et dejligt køkken, hvor spejderne kan udfolde sig med forskellig kogekunst.
  • Der bliver taget penge til den daglige drift til spejdernes arbejde.
  • Gruppen giver tilskud til sommerlejren, så deltagerprisen bliver lavere.


Plan for Loppemarked 2015.

For at I kan få en fornemmelse af arbejdet omkring loppemarkedet er her en beskrivelse af, hvad der kommer til at foregå. Forhåbentlig kan det være en hjælp til at finde rundt i de mange opgaver.


Søndag d. 15.3.2015 kl. 9.00-16.00 er der indsamling af effekter til loppemarkedet. Vi mødes i spejderhuset til kaffe og rundstykker og bliver derefter fordelt i bilerne i hold på ca. 3 i hver bil. Dem der har mulighed medbringer bil og gerne trailer. Nogle bliver tilbage på kasernen og begynder at stille effekter frem på bordene. Der er ofte kommet en del effekter på forhånd, og de første biler kommer hurtigt tilbage med flere ting. I løbet af dagen kommer der også en del mennesker og afleverer effekter. 


Der serveres frokost og kaffe i løbet af dagen, så man skal ikke have madpakke med – derfor vil vi også gerne bede om tilmelding til dagen.


Vi har skrevet ca. sluttidspunkt på. Det er dog altid svært at bedømme, hvornår vi er færdige.


Mandag d. 16.3.2015 fortsætter vi med at stille effekter op i Hallen ved kasernen. Det er vores erfaring at ikke alt er pakket ud af kasser og sat frem. Kom gerne og giv en hånd med, mens dine børn er til spejder. Vi prøver at involvere børnene så meget som muligt i arbejdet denne dag.


Fredag d. 20.3.2015 fra kl 15.00 - skal vil gerne have det sidste på plads i Hallen. Der vil være nogen i hvertfald fra kl. 15, men man kan også komme senere. Der serveres aftensmad


Lørdag d. 21.3.2015 fra 8.00 – 17.00 er det endelig blevet tid til at det store slag skal slås. Det er en festlig dag med rigtig mange mennesker – det skal simpelthen opleves!

Vi mødes kl. 8 og får fordelt de sælgerne i boderne, der ikke ved, hvor de skal stå. Vi får også en kop kaffe og et rundstykke inden det går løs kl. 10.00. I løbet af dagen hjælper vi hinanden med at få solgt så meget som muligt. Til frokost skiftes vi til at gå over i spejderhytten og spise. Madtante Birthe laver en fantastisk frokost, så ingen kommer til at sulte.


Comments