Nyheder‎ > ‎

På rejse ind i Disneys eventyrlige verden

indsendt 9. aug. 2011 13.33 af Christian Bloch Hansen   [ opdateret 9. aug. 2011 13.55 af Finn Strandby ]
 
Det var en flok spændte og friske ulve der mødte op på Bystævnevej i Odense d. 31 juli.
Da klokken blev 15 drog vi i samlet flok til Påruplejren, for at tage hul på en uge, der viste sig at blive helt fantastisk, som altid .
 
Søndagen startede med gudstjeneste i Engesvang Kirke, hvorefter vi begyndte at tage hul på ugens udfordringer.
Dagene havde hver sit emne, og børnene skulle denne dag male mel og bage brød over bål i bedste Pocahontas og Robin Hood stil.

Til alle vores sommerlejre hører der selvfølgelig også en åbningsceremoni. Den fik ulvene søndag aften hvor ulvelederne kom buldrene ned af gangen til sovesalene, fordi der var noget eller nogen der havde "vækket" dem. Iført pyjamas, puder og bamser fik vi samlet ulvene udenfor, hvor de spændte ventede på hvad der så skulle ske. 
Pludselig hørte vi musik og gik efter lyden. 
Vi fandt en trold midt i skoven, som inviterede os ind i Disneyland, hvor ulvene blev slået til ridder af deres bander, som de nu skulle være i resten af ugen. Det blev til Græsrødderne og Bjørnebrødre.
Inde i Disney land hang der de forskellige eventyr, som ulvene skulle igennem resten af ugen. Det var bla. Den lille havfrue, Find Nemo, Junglebogen, Dumbo, Skønheden og udyret, Askepot, Herkules og Mulan . 
 
De næste dage var fyldt med spændende aktiviteter. Der var tovtrækning efter at børnene havde dystet bragendeflot mod hinanden, og vi havde fundet en Herkules eller 3. Ledere skulle se om de havde gode kræfter. Det var næsten lykkedes at trække alle ulve over da hjælpen kom til undsætning. Kampen endte 1-0 til vores stærke ulve og spejdere; for selvfølgelig hjælper de hinanden :)
En dyst på klodser, hvor kodeordet endnu engang var råstyrke, klarede de på flotteste vis.
Glidebane med brun sæbe og vand var heller ingen sag for de rå Bjørnebrødre og Græsrødder. Der blev kæmpet i stor stil.
 
Ugens højdepunkt var BAL på slottet og selvfølgelig var dagens emne Askepot og Skønheden og udyret.
Der blev lavet udyr af naturmatrialer og nogle af de flotteste kareter blev fremtryllet af, ikke et græskar, men af vandmeloner. De var super flotte. 

 
Aftenen nærmede sig og vi startede med og komme til bryllup, hvor Askepot fik sin prins. 
Derefter var der gang i festen. Det var med stoledans, limbo, pandekagekage og naturligvis kulørte drinks. 
Det skal lige siges at ulvene nok kendte bryllupstraditionerne for der skulle jo os danses brudevals.
Det var virkelig en eventyrlig aften .
 
Resten af ugen blev der lavet papmachefisk, jagten på Ariels skatkammer blev sat ind og en masse morsekoder blev løst, så det var en flok meget trætte, men glade ulve, der fredag eftermiddag tog imod deres forældre. 
 
Efter et skønt lejrbål, hvor de sidste point blev delt ud (det skal lige siges at ugens point var Pinocchiokugler), var vi alle klar til at sige tak for en dejlig, forrygende og festlig uge . 
Efter en masse knus og kram gik turen atter hjem til Odense . 
 
Ulvelederne siger tusind tak til alle de små prinser og prinsesser der var med til og gøre turen uforglemmelig .
Comments